tirsdag den 28. december 2010

Juledagene



1.     juledag er alt lukket hernede da det er d. 25 december der bliver åbnet gaver hernede.
Kim og jeg kørte en tur, og der var bare overfyldt på stranden. Der var pavilionner og telte og jeg ved ikke hvad over det hele, hvor familierne så var samlet til god mad og hygge.

Vi kørte ned til hotellet hvor der var en pakke til mig fra Lilly.

Derefter kørte vi en lille tur i byen – i byens hal var der stor fest hvor alle kunne komme ind og få mad og hygge sig. Vi kørte en tur ned til surferstranden hvor der også var en masse mennesker.

Derefter kørte vi hjem og lavede absolut ingenting.


D. 26 december er der megaudsalg hernede. Vi kørte til Hamilton – jeg ville have gjort min ring lidt mindre og Jane skulle have gjort hendes større.
Vi kom ind til byen kl. 5 minutter over 10, og det var bare total kaos. Jeg har aldrig set noget lignende.
Vi var så heldige at finde en parkeringsplads rimelig hurtigt – Ulrik måtte køre rundt i næsten 10 minutter for at finde en.

Vi tog så ind i smykkeforretningen for at få ordnet vores ringe. Det endte med at jeg købte en ring mere til at sætte på min venstre hånd, så jeg kunne sætte Kims på min højre. Det var nemlig billigere end at få gjort ringen mindre – den passede på højre hånd.

Vi købte en vandretaske der var på tilbud, og havde så begge fået nok af det stress der var derinde. Vi besluttede os for at køre hjem, det tog os næsten 10 minutter bare at komme væk fra parkeringspladsen pga. alle de biler der var. Det var ufatteligt. Havde der været dobbelt så mange parkeringspladser som der var, ja så havde der stadig været slåskamp om parkeringspladserne, og det var ikke ligefrem fordi der var få pladser, nej, der vær næsten dobbelt så mange som ved Kolding storcenter – det siger også lidt om hvor mange mennesker der var.


D. 27 december var vejret dejligt, og vi besluttede os for at tage til stranden. Det er helligdag hernede så der var også proppet på stranden.
Vi fandt en god plads, og Kim og Lasse forsvandt hurtigt ud i bølgerne med deres bodyboards.
På trods af at surferforholdene var ’small’ som der stod, så synes jeg nu at bølgerne var rigtig store, men ja. Det bliver jo heller ikke kaldt for surfernes paradis for ingenting.

Kim fik lokket mig med ud i bølgerne, jeg havde fået lov at låne Lasses bodyboard. Det var rigtig sjovt. Men det var også lige med at finde teknikken i hvordan man kom gennem de store bølger uden at blive kastet rundt eller taget flere meter med tilbage mod land.

Jeg fik mig nogle rigtig gode ture, men da min bikini ikke ville lege med mere blev vi nødt til at gå i land igen. Jeg har ikke en våddragt så jeg havde bare lånt Kims badeshorts og så min egen bikinitop. Men det er ikke ret praktisk ude i de bølger. Næste gang vi skal af sted tror jeg at jeg skal have lejet mig en våddragt. Det var i hvert fald rigtig rigtig sjovt.

Vi var dernede nogle timer, og selvom jeg havde husket solcremen formåede jeg alligevel at blive rigtig solbrændt på ryggen.
Det fik vi så heldigvis ordnet med jeg ved ikke hvor meget aloe vera creme da vi kom hjem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar