torsdag den 16. februar 2012

I'm still here

Ja, det er efterhånden ved at være over et år siden jeg sidst har brugt blogger, derfor burde jeg nok lige give en update på, hvad der er sket siden sidst.

Jeg rejste hjem fra Raglan, New Zealand den 27. januar 2011 fordi jeg var så heldig at have fået elevplads som advokatsekretær ved ADVODAN Vejen A/S i Grindsted.
Jeg har altid gerne ville være advokat men havde ikke mod på at tage på universitet da jeg var færdig på gymnasiet, derfor synes jeg det var en god idé at starte som sekretær og se om det var det jeg ville.

Det var hårdt at forlade New Zealand og Kim. Jeg havde næsten lige holdt min 21 års fødselsdag, hvor Kims fætter Mikki og hans kæreste Line kom på besøg. Vi hyggede os og fejrede dagen inde i Hamilton sammen med Kims kollegaer.

Jeg startede den 31. januar 2011 på Grindsted Erhvervsskole for et 12 ugers forløb hvor jeg skulle tage en HGS - man kan ikke få godkendt en elevuddannelse med en STX (hvilket jeg synes er åndssvagt) så jeg måtte lige af sted på skole.
De 12 uger gik meget hurtigt og jeg klarede eksamen godt med et 12 tal :D

Jeg startede derefter rigtigt som elev i maj 2011. Mine specialer skal være huslejeinkasso, tvangsauktioner og selskabsret.

I uge 28 havde far og mor inviteret os til Egypten for at fejre fars 50 års fødselsdag. Det var en rigtig god ferie og vi fik mange gode oplevelser med hjem derfra.

Derefter var det tilbage på kontoret indtil Kim og jeg i august tog af sted en uge til Kreta. Vi havde lejet en bil og kørte lidt rundt på øen. Da det vi havde planlagt at se ikke var til at komme til med bil besluttede vi os for at tage det dykkercertifikat vi så længe havde ventet på. Så det brugte vi 4 dage på. Vi tog det sammen med en anden dansker og vores instruktør var svensker og hed Ola. Det var nogle gode dage og det var spændende endelig selv at kunne tage af sted ud på det åbne hav.

Efteråret gik hurtigt og jeg nåede egentlig aldrig at komme i rigtig julestemning da jeg skulle på mit første skoleophold fra den 5. til den 16. december. Det synes jeg ikke var det bedste tidspunkt af hensyn til julegaverne men det var et rigtig godt ophold og jeg er i klasse med en masse søde piger.

Juleaften holdt jeg med Kims mor, stedfar og søster med familie, det var en hyggelig aften og vi fik nogle gode gaver vi bestemt kunne bruge.
Juledagene stod på en ordentlig omgang julefrokoster, og jeg tror vi fik spist for flere dage.

Nytårsaften var jeg så heldig at kunne tilbringe sammen med Kim, der ellers skulle have været i Tyrkiet og arbejde. Vi skulle til Gauerslund og holde nytår sammen med et par venner som vi har holdt nytår med i den tid jeg har kendt Kim. Det var super hyggeligt og vi fik rigtig god mad.

Januar bestod af en skiferie for Kim og arbejde og skoleophold for mig. Min fødselsdag blev fejret sammen med familie og senere sammen med en lille flok af mine rigtig gode veninder.

Så er vi ved at være fremme ved nu, og der skal nok komme en update af og til .. :P

tirsdag den 28. december 2010

Snart nytår


I dag er det et rigtig træls vejr, det regner og blæser. Men det er nok også meget fornuftigt så vi kan få gjort nogle af de ting vi skal.

I morgen tager vi af sted mod Wellington, New Zealands hovedstad, hvor vi skal holde nytår.
Derfor skal vi have pakket alt vores skrammel ned i kufferterne så vi kan aflevere det på hotellet.
Det er utrolig så mange ting man får skrabet sammen når man sådan er af sted. Men i kufferterne kom det da.

I morgen kører vi, og så er vi ikke tilbage ved nettet før vi kommer hjem fra Wellington.

Derfor ønskes i alle et
                                            RIGTIG GODT NYTÅR
                                                                                             
                                                                                                            her fra New Zealand.

Nu må I passe på jer selv; øjne, fingre og alt andet, og så håber vi at I kommer godt ind i det nye år.

Juledagene



1.     juledag er alt lukket hernede da det er d. 25 december der bliver åbnet gaver hernede.
Kim og jeg kørte en tur, og der var bare overfyldt på stranden. Der var pavilionner og telte og jeg ved ikke hvad over det hele, hvor familierne så var samlet til god mad og hygge.

Vi kørte ned til hotellet hvor der var en pakke til mig fra Lilly.

Derefter kørte vi en lille tur i byen – i byens hal var der stor fest hvor alle kunne komme ind og få mad og hygge sig. Vi kørte en tur ned til surferstranden hvor der også var en masse mennesker.

Derefter kørte vi hjem og lavede absolut ingenting.


D. 26 december er der megaudsalg hernede. Vi kørte til Hamilton – jeg ville have gjort min ring lidt mindre og Jane skulle have gjort hendes større.
Vi kom ind til byen kl. 5 minutter over 10, og det var bare total kaos. Jeg har aldrig set noget lignende.
Vi var så heldige at finde en parkeringsplads rimelig hurtigt – Ulrik måtte køre rundt i næsten 10 minutter for at finde en.

Vi tog så ind i smykkeforretningen for at få ordnet vores ringe. Det endte med at jeg købte en ring mere til at sætte på min venstre hånd, så jeg kunne sætte Kims på min højre. Det var nemlig billigere end at få gjort ringen mindre – den passede på højre hånd.

Vi købte en vandretaske der var på tilbud, og havde så begge fået nok af det stress der var derinde. Vi besluttede os for at køre hjem, det tog os næsten 10 minutter bare at komme væk fra parkeringspladsen pga. alle de biler der var. Det var ufatteligt. Havde der været dobbelt så mange parkeringspladser som der var, ja så havde der stadig været slåskamp om parkeringspladserne, og det var ikke ligefrem fordi der var få pladser, nej, der vær næsten dobbelt så mange som ved Kolding storcenter – det siger også lidt om hvor mange mennesker der var.


D. 27 december var vejret dejligt, og vi besluttede os for at tage til stranden. Det er helligdag hernede så der var også proppet på stranden.
Vi fandt en god plads, og Kim og Lasse forsvandt hurtigt ud i bølgerne med deres bodyboards.
På trods af at surferforholdene var ’small’ som der stod, så synes jeg nu at bølgerne var rigtig store, men ja. Det bliver jo heller ikke kaldt for surfernes paradis for ingenting.

Kim fik lokket mig med ud i bølgerne, jeg havde fået lov at låne Lasses bodyboard. Det var rigtig sjovt. Men det var også lige med at finde teknikken i hvordan man kom gennem de store bølger uden at blive kastet rundt eller taget flere meter med tilbage mod land.

Jeg fik mig nogle rigtig gode ture, men da min bikini ikke ville lege med mere blev vi nødt til at gå i land igen. Jeg har ikke en våddragt så jeg havde bare lånt Kims badeshorts og så min egen bikinitop. Men det er ikke ret praktisk ude i de bølger. Næste gang vi skal af sted tror jeg at jeg skal have lejet mig en våddragt. Det var i hvert fald rigtig rigtig sjovt.

Vi var dernede nogle timer, og selvom jeg havde husket solcremen formåede jeg alligevel at blive rigtig solbrændt på ryggen.
Det fik vi så heldigvis ordnet med jeg ved ikke hvor meget aloe vera creme da vi kom hjem. 

Juleaften


Udsigten fra lejligheden.
De røde blomster, er dem der symboliserer
at det er jul hernede.
Juletræet med sin pynt.


Så blev det d. 24 december og dermed juleaften. Det er svært at komme i rigtig julestemning når solen skinner, det er varmt og man render rundt i shorts og t-shirt pga vejret er så dejligt. Ja, det eneste der har hjulpet en smule på det var da alle de vinterbilleder der var lagt ind på facebook, nyhederne vi læste om alle de ting der skete i kulden hjemme i Danmark.

Det lækre bord, med adventskrans,
flæskesteg, brune kartofler, brun fed
flødesovs og så selvfølgelig chips.
Ja selv alle Kiwierne der bor hernede og har boet her i mange år, har fortalt at de på trods af de mange år de har boet her, stadig ikke har vænnet sig til at det er varmt i julen, de er også vant til at det er koldt og af og til også med sne.
(Kiwier er en betegnelse for de folk der flytter til New Zealand for at bo, Maorierne er de indfødte).

Juleaftensdag havde vi håbet på masser af solskin og dejligt vejr, det blev desværre ikke helt som planlagt, der var lidt støvregn og lidt lettere skyet. Men dog stadig dejligt vejr.
Vi danser om juletræ, det er Ulrik der
tager billedet.
Vi valgte ikke at tage på stranden som vi ellers havde planlagt, og hyggede os i stedet herhjemme med at pakke gaver ind, pynte juletræet og lave mad.

Juleaften skulle vi holde med Kims kollega Ulrik, hans kone, Jane, og søn Lasse.

Vi havde fået fat i en flæskesteg ved slagteren, det var lidt af et bøvl at forklare slagteren hvad det var vi mente, og svært at forklare ham at den altså skulle være firkantet og ikke trekantet. Til sidst lykkedes det dog, og vi hentede den så om formiddagen d. 24.
Mig der pakker Kims julegave op.
Den var godt proppet med puder,
coca colaer og jeg ved ikke hvad.

Kim, Ulrik og Lasse tog et smut ud for at fiske – hvor Jane og jeg så kunne nå at få pakket de sidste gaver ind.

Da mændene kom hjem var det ved at være tid til at gøre sig klar, og vi gik hver til sit for at komme i bad og blive anstændige at se på.

Derefter gik vi op til Jane og Ulrik, hvor Kim og jeg så begyndte på at færdiggøre ris ala manden (vi havde kogt risengrød aftenen før). Fløden skulle piskes i hånden da der ingen håndmikser var i huset, det gik da også fint, lidt syrer i armen men det var også det.
Kim der åbner min gave.
Den var pakket godt ind :D 

Kim fik desserten færdig og hyggede sig så med Ulrik og Lasse ved computeren, mens Jane og jeg blev i køkkenet for at gøre maden færdig.

Vi havde besluttet at vi skulle have rigtig dansk mad. Så jeg gik i gang med at lave brune kartofler mens Jane begyndte på den brune sovs.
Det var næste sådan at tænderne løb i vand ved synet af det danske mad.

Da det endelig var færdig gik vi til bordet og tog så godt for os af retterne.
I ris ala manden var der en mandel, men det var desværre hverken Kim eller jeg der fik mandlen, det var Ulrik.

Vi gik så ind i stuen hvor vi dansede om et plastikjuletræ vi havde fundet. Vi sang et par sange og grinte, hvorefter vi så slog os ned i sofaen. Lasse delte pakkerne ud én efter én.
 
Kim fik af Lasse en mangefarvet paraply, noget specialsæbe til fødderne og en nøglering. Af mig fik han et gavekort til en ny tatovering han har snakket rigtig meget om, og et armbånd der matcher det andet armbånd jeg har givet ham. Det er sammen måde det er flettet/snoet på, men det er bare meget tyndere. Det ser rigtig godt ud når det er sammen.

Jeg fik af Lasse en pakke chokolade, noget specialsæbe til fødderne og en nøglering. Af Kim fik jeg en rigtig flot ring i hvidguld som jeg havde ønsket mig.
Himlen da vi var ved at pakke gaver op. Det var bare flot.

Lasse, Ulrik og Jane fik også nogle gode gaver, og jeg tror aldrig jeg har set en dreng blive så glad for en gave, som Lasse gjorde da han fik hans Ipod touch. Han begyndte at græde af glæde, og det endte med vi alle sad med en lille klump i halsen.

Da gaverne var pakket ud sad vi og spiste lidt julegodter.

Juleaften var desværre også den dag Kim og jeg måtte sige farvel til en nær ven. Anders’ krop gav op, og han døde juleaftensdag.
Vi sender mange tanker hjem til hans familie.
R.I.P Anders. 

Hobbiton



På vej hjem fra Rotorua valgte vi at slå et smut ind forbi Hobbiton. Det ligger næsten lige på vejen fra Rotorua til Hamilton.
Hobbiton er et ’movie set’ fra optagelserne af ringenes herre. Vi var der, hvor hobitterne boede i filmen.

Det var utrolig dyrt at komme ind, det kostede $ 300 for 4 voksne og 1 barn. Det var helt vildt. Men da vi kom tilbage fra turen blev vi hurtigt enige om at det var alle pengene værd.

Inden vi kom af sted på turen skulle vi læse og skrive under på nogle betingelser der var for at man kunne komme af sted.
 
Først var der et lille show med hvordan man klipper får (det så vi ikke da vi kom lidt senere).
Efter det var der mulighed for at fodre lammene – de var ellevilde efter at få den mælk der var til dem.

Vi blev så hentet i en bus, og blev så kørt af sted ned mod pladsen hvor husene var.
Vi var utrolig heldige med tidspunktet vi kom på. 6 uger før vi kom var der ikke andet end et enkelt ’hobithul’. Men vi var så heldige at komme på det tidspunkt hvor de næsten var færdige med at rekonstruere hele byen.

Derudover var der også bygget 5 nye huse, der skal bruges i filmen ’Hobitten’ der snart skal til at optages.

Det var helt vild hvilke udgifter og hvor meget arbejde der havde været i at lave byen der.
Selve stedet blev udelukkende valgt pga. det store festtræ der var så flot og rundt, og så at det var ved siden af en sø. Hvis ikke træet havde været så rundt, stort og symmetrisk så var de bare fløjet videre for at lede efter et andet sted at optage filmen.

Det kan helt klart anbefales at tage et smut forbi Hobbiton hvis man kommer herned.

Rotorua – Skyline


Lugene man kørte i
Ulrik der er af sted 3. gang.


Efter vi havde været i Paradise Valley parken tog vi tilbage ind til Rotorua by, hvor vi skulle ud til et sted der hedder skyline.

Her skulle vi med en gondol op på et bjerg, det var en lang tur i gondolen, og man kunne se ufattelig langt. Man kunne se ud over en stor sø, og man kunne se dampen fra Te Puia hvor vi var dagen før.

Da vi kom til toppen fandt vi os en hjelm hver, fordi vi skulle ud og køre i en luge ned af bjerget.

Det er næsten ligesom en sæbekassebil, hvor du kun kan stoppe og så holde den kørende samt dreje. Så kører du ned af en betonvej der er lavet ned af bjerget. Alt efter hvilket niveau du vælger går det enden meget lige ned eller bare lidt lige ned.

I gyngen da vi var på vej op.
Da vi var skudt af sted og var helt ude på
den anden side.
Vi havde købt to ture og den første tur er det obligatorisk at man skal have begynderruten. Da vi efter en lang tur kom til bunden satte man bilen og så var det ellers en lille 2 personers bænk man skulle køre den lange tur op med igen. Det var næsten ligesom en skilift.

Da vi så skulle have vores anden tur ned ville vi have ruten avanceret, Kim havde nemlig luret at der var et flyvhop på den tur. Jeg kørte først men blev ret hurtigt indhentet af Kim der kom med en ufattelig fart, jeg fik travlt med at kigge bagud efter ham og da han så kørte forbi mig og jeg så frem, ja så var jeg på vej ud over flyvhoppet, det var vildt sjovt, og man havde ufattelig meget fart på, det var med at holde tungen lige i munden rundt i svinget, jeg var nær tippet rundt men fik den reddet i sidste øjeblik.
Da vi kom ned fra turen.

Den anden runde må jeg give Kim æren af at have vundet. Men jeg vandt den første omgang, så vi står lige, hehe.

Efter vores to ture i lugen skulle vi have os en tur i en skyswing. Vi havde lovet at tage Lasse med op i den, da det ikke er noget for hverken Ulrik eller Jane med højde og fart.

Der var ingen kø så vi kom direkte op i gyngen og blev så spændt fast på kryds og på tværs. Lasse fik æren af at skulle trække i udløseren når vi kom til tops og opad det gik.
Kim da han kom ned derfra.

Der var ikke noget at holde fast i andet end selen, og var noget overrasket over hvor hurtigt vi kom til at hænge med front lige ned. Der var rigtig langt ned synes jeg.

På vej op fortrød Lasse at det var ham der skulle trække i udløseren og så fik Kim æren af det i stedet. Vi kom til tops, og så var det ellers bare af sted. Vi gik fra 0-150 km/t på 2 sekunder. Nøjh det var sjovt. Vi købte en video der blev filmet af os. Vi så filmen flere gange og kunne simpelthen græde af grin over vores ansigtsudtryk. Det var bare så sjovt.

Efter den tur havde vi besluttet os for at vi skulle have noget at spise. Oppe på bjerget var der en fin restaurant med buffet til kun $ 25. Vi sad med udsigt ud over Rotorua og søen og det var bare lækkert.

Da vi havde proppet os godt tog vi gondolen ned igen og kørte så videre.

mandag den 27. december 2010

Rotorua – Paradise Valley Wildlife Lion Park



Løveungen der leger med dyrepasserens lange hår.
Rådyrene der var vilde efter at blive fodret.
Torsdag d. 23 december kørte vi tidligt ud til en dyrepark der ligger lidt uden for Rotorua.

Dette rådyr var noget så glad for mig.
Kildevandet man kunne trække.
Da vi kom derud torsdag morgen var vi nogle af de første der ankom, så der var dejlig stille så vi havde god tid og plads til at komme rundt og se de ting vi ville.

Vi gik en runde, hvor vi så de mange forskellige dyr, der var blandt andet rådyr, bjerggeder, vildsvin, possums, waliby (en mini kænguro) og mange andre dyr. 
Kim der fordre en and - ungerne er i baggrunden.
Et sjovt træ der var groet sammen som en stol.
Mange af dyrene kunne håndfodres, og ved indgangen købte vi sammen med indgangsbilletten nogle små poser foder til dyrene. De var alle ellevilde efter at få noget at spise, og samledes hurtigt omkring en. Der var endda en and der blev så utålmodig at den bed Ulrik i storetåen for at få noget at spise.
Et smukt vandfald der var i parken.

I parken havde de også en 6 måneder gammel løveunge, den var der mulighed for at komme til at klappe, hvilket vi gjorde og den var bare rigtig kær. Vildt uartig og fræk, men mindst lige så sød.
 - Da dyrepasseren vendte ryggen til hende for at se til den 11 måneder gamle unge i buret ved siden af, hoppede den lille løveunge op på hende fordi den ville lege. Hun hængte sig også i dyrepasserens lange hår, men fik så meget bestemt at vide at den ikke må bide.
Det var lidt sjovt.

Parken vi var i, er den smukkeste og mest velholde dyrepark vi nogensinde har set. Der var ikke en finger at sætte nogen steder.
Dyrene så utrolig velplejede ud, og de så ud til alle at have det godt.
Parken var bygget efter hvordan naturen der, for at vedligeholde og ikke ødelægge naturen der.

I parken var der også en kilde, hvorfra der blev tappet vand på flasker. Det smagte ufattelig godt, og du kunne bare gå op til kilden og drikke derfra hvis du havde lyst.

Kim og jeg med den søde løveunge.
Gennem parken gik der en flod, det er New Zealands bedste ørredvandløb. Det kunne vi også sagtens forstå i og med der var utallige ørreder over det hele i floden. Nogle af dem kom endda hen til de steder hvor man kunne komme ned til vandet, fordi også de vidste at der var mad at finde. Det var nogle ordentlige krabater, de fleste af dem vi så var godt og vel en halv meter lange.
 - Man måtte desværre ikke fiske der.

Det var en rigtig godt oplevelse i parken, og det kan varmt anbefales alle der skal til Rotorua, at de tager ind i den park.