Snestorm

Fryyyysende koldt

Folk var forberedte, med
sneskovle foran bilerne.

Trods der da jeg kom og det første stykke tid jeg var herovre, var mellem 20 og 30 grader, blev vi tirsdag aften d. 26 oktober lovet snestorm. Fordi vi ligger så langt inde i landet, og ikke har havet som derhjemme til at varme os, skifter vejret her fra den ene dag til den anden. Der var lidt støvregn søndag og mandag, og så tirsdag gik vinden helt amok. Det sneede lige så stille hele dagen men det forsvandt fra jorden med det samme, men efterhånden som dagen gik var jorden og det hele kølet så meget ned, at det nærmest blev til sne/froststorm.

Sneen frøs til is nærmest før det ramte jorden. Det far ufattelig glat og vildt koldt. Der lå et lag af is næsten over det hele, og det blæste så voldsomt at det var lige før vinden kunne have skubbet en hen over isen. 

Kim fik tidligt fri, og efter han havde fået varmen, hvilket tog et par timer med den kulde der havde været, tog vi ned i Kirkwood Mall. Der fik vi købt os et par jeans hver og et par trøjer – det er ca. halv pris af hvad det koster derhjemme, så det var en god handel for os. 

Trods kulden, var der alligevel folk der rendte rund i shorts og t-shirt, det var lidt underligt at se. Vi vendte tilbage til hotellet og brugte resten af aftenen på at få varmen, det var bidende koldt, og vinden ruskede i alt den kunne komme i nærheden af.

Onsdag havde Kim fri pga. vejret det blæste med en gennemsnitsvindhastighed på 26 m/s på 10 minutter hvilket er rimelig meget. Der var vindstød op til 38 m/s, og der var en windchill på ca. -10 grader, og ellers lå temperaturen på en -2 grader. Det var rigtig koldt. 

Vi stod op hen på formiddagen, hvor vi sammen med Kasper tog ned i Kirkwood Mall, i Scheels, hvor de skulle have købt noget arbejdstøj og støvler så de kunne holde varmen på arbejdet. Derefter satte vi Kasper af på hotellet hvor han ville lave en snemand, og vi kørte i wallmart der ligger lige overfor hotellet, hvor vi brugte 1 ½ time bare på at gå rundt og kigge – det endte med jeg fik købt en masse neglelak – de har noget som fungerer som en kuglepen, så du kan tegne og lave mønstre som du har lyst. 

Derefter tog vi hjem på hotellet og fik varmen og gik tidligt i seng. Det trængte vi til efter den lange kolde dag.

Roadtrip til Mount Rushmore

Mount Rushmore, Bear Garden, Crazy Horse

Her kan i se vejen,
hvordan den fortsætter
i en uendelighed, du kunne
se lige så langt bagud.

Vi var i weekenden så heldige at Kim og Kasper fik lov at få fri fredag, lørdag og søndag. Derfor valgte vi at vi – nu vi var så ’tæt’ på, ville tage en tur til Mount Rushmore for at se de indhuggede ansigter.

Turen startede fredag formiddag hvor vi vendte snuden mod South Dakota, vi havde en tur foran os på 361 miles, hvilket er 580 km. Ruten gik meget ligeud ! Det var ligesom man ser det i film, hvor man bare kører og kører uden at man rigtig kommer nogen vegne, man kan se ufattelig langt hvor vejen bare fortsætter og fortsætter, og så kører man i ingenting. Når man så til højre var det bare fladt og man kunne se ufattelig langt, så man til venstre var det også bare fladt med et par enkelte buler hist og her og det også så langt man kunne se. Så man ligeud var det fladt med vej så langt øjet rækker, og det samme hvis man så bagud. Det var en lidt vild oplevelse da der ikke er noget i Danmark der kan sammenlignes med det. Dog var det stadig en rigtig flot tur, man så ingen mennesker, og i ny og næ mødte man en bil, det var bare marker hvor der var køer. Der var mange roadkills, og du var ikke i tvivl når det var et stinkdyr, der var kørt over. Selvom det er flere uger siden den er kørt over, så lugter det langt væk. Så hver gang det begyndte at lugte dårligt udbrød Kim og Kasper bare i kor ’skunk’, og 

Black Hills - som I kan se, er bakkerne
helt sorte af træer.

inden for få sekunder kunne man så se de havde ret ved at der lå et dødt stinkdyr på vejen. 

Efter vi havde kørt en 3-400 km kom vi til et område, der hedder Black Hills. Fra fladt til bakket blev det, og det fra det ene øjeblik efter det andet, alle bakkerne var dækket af grantræer hvilket gjorde bakkerne helt sorte, derfor blev de kaldt Black Hills. Det var et flot syn, men også et dejligt tidspunkt i og med vi snar var fremme ved Mount Rushmore. Fra vi drejede mod Rabid City ved Black Hills skete der noget med naturen, og vejene. Det blev flersporet, der kom terræn hvor det blev lidt bakket og stille og rolig kørte vi mod byen Rabid City der ligger nær Mount Rushmore. Her valgte vi at vi skulle overnatte og kørte ind på Holiday In hvor vi fik et par værelser. Da værelserne var booket vendte vi næsen videre mod Mount Rushmore. 

Bear Garden

En meget grim ged!

På vejen kom vi forbi en park der hedder Bear Garden – Her kørte vi ind. Det var ligesom en zoo, hvor de havde de dyr som lever frit i South Dakota. De havde bjørne, bisonner, ulve, bjerggeder etc. Det var interessant at være derinde, da der er stor forskel på hvordan dyrene ser ud i forhold til Danmark, de var meget større og gederne – jeg lyver ikke når jeg siger at de er dobbelt så store som dem i Danmark, og så var de bare vildt grimme. Da vi havde været turen rundt i parken – det tog ca. en time kørte vi videre mod Mount Rushmore. 

Mount Rushmore

Vi skulle op i nogle bjerge og ned i nogle dale for at komme frem til Mount Rushmore, på vejen dertil kørte vi gennem en by, der hedder Keystone, det er en by bygget på de gamle westernmaner, og det ligner det man ser på film. Da vi kom op til selve bjerget hvor udkigspunket er, fik vi taget nogle rigtig gode billeder, nærstuderet ansigterne i nogle stjernekiggertlignende kiggerter der kunne zoome helt tæt på dem. Det var flot og vildt synes jeg, at der er nogen der fik den skøre ide at lave nogle ansigter i klipper. Men det lykkedes dem ret godt. Vi kom uden for turistsæsonen, hvilket vi var meget glade for. Det var til at komme til og også hyggeligt at være der. 

Crazy Horse

På vejen tilbage fra Mount Rushmore valgte vi at køre ud til noget 

der hedder Crazy Horse. Crazy Horse Memorial Det er ligesom Mount Rushmore, hvor de er ved at hukke en mand og en hest ud i en klippe, indtil videre har de brugt 50 år på at lave ansigtet og regner med at være færdige med resten i løbet af 5-10 år. Crazy Horse er en indianer, og hvis man tager derop kan man høre om hans historie, samt på et museum der ligger der, se og læse om indianerne og deres udvikling, samt se hvordan de har båret sig ad med at lave ansigtet. Det specielle ved dette projekt er, at de ikke vil tage imod nogen form for statslig støtte, det hele er betalt via donationer og lignende. Om aftenen kl. 19 var der et kæmpe lasershow hvor det var klippen der var baggrund, det var rigtig flot og utroligt med de effekter de havde. 

Crazy Horse - den er ikke færdig endnu
men indtil videre kan man se ansigtet
i profil, og den lige linje der går ud under
ansigtet er hans arm hvor under der
kommer til at være et hestehoved.

Vi kørte derfra ved 2030 tiden, hvor vi havde en rigtig sjovt tur hjem til Rapid City, vi grinede og lavede sjov, men det var nok også fordi vi var blevet lidt overtrætte i og med vi havde siddet i en bil i over 8 timer. Vi tog på McD og fik os lidt aftensmad hvorefter vi kørte i et kæmpe mall for at se hvad de havde af spændende sager. Der blev vi stoppet af en mand der handlede med produkter fra det døde hav, det fik vi så købt noget af og kom hjem på hotellet hvor vi fik brugt nogle af produkterne – det skønneste produkt er noget salt, der renser i dybden og gør ens hud utrolig blød. Det er noget der kan anbefales. Men der var det også ved at være tid til at komme under dynen da vi var blevet rigtig godt trætte. 

Uden for hotellet i Rapid City

Lørdag stod vi op kl. 9 hvorefter vi kørte tilbage i mallen for at se hvad de ellers havde af sager, det var begrænset så vi vendte snuden mod Bismarck. Her fik jeg lov at køre i og med Kim og Kasper havde købt noget ’lir’ det vil sige en lommelygte hver, der var følsom over for bevægelse, så det fik de lov at lege med mens jeg kørte hjem. På hjemturen havde vi kun et enkelt stop for at tanke, og ellers var det bare tilbage til Bismarck. Da vi kom tilbage til Bismarck havde vi ikke meget tid før vi blev hevet med på stadium, hvor vi skulle hygge os sammen med Kims kollegaer. Det var en god tur vi havde haft, men den var lang, meget lang. 

Amr. fodbold

Dallas Cowboys

På billedet: Kasper, Dave, Pernille, Kim, Chris

Søndag d. 17.10 var det tid til at støtte det texanske fodboldhold, det var Dallas Cowboys der skulle spille mod the Vikings.

Chris Thomas (th) insisterede på vi skulle have nogle jerseys til kampen - han er stor fan af Dallas Cowboys - så vi tog ned i Kirkwood Mall for at købe et par jerseys.

North Dakota har ikke deres eget footballhold, så de fleste fra North Dakota er Vikingsfans - the Vikings er fra Minnesota der ligger lige ved siden af ND.

Herovre, når ens yndlingshold skal spille, har man jerseys på hele dagen, dvs. at alle i butikkerne på restauranterne etc. havde jerseys på for at støtte the Vikings. Så der blev set lidt sjovt på os når vi kom i vores cowboysjerseys.

Vi tog ned på en sportsbar for at se kampen, her var vi de eneste cowboysfans. Noget jeg her synes er fedt, er at alle kan sidde side om side og se en kamp uden nogen problemer. Man sidder og får en sludder for en sladder og laver fis med hinandens hold, mens det hele er i en god stemning. Det er ikke tit man ser at fans kan forlides så godt sammen, som de gør herovre.

Efter kampen, som Dallas Cowboys desværre tabte med 3 point, tog vi ud på en anden sportsbar kaldt stadium. Her fik vi lidt at spise (man kan få mad på de fleste barer herovre). Derefter satte vi os til blackjackbordet og fik spillet lidt blackjack - North Dakota er en af de eneste stater i USA, hvor det er tilladt at spille blackjack på barerne. Det er et sjovt spil, blackjack, men jeg kommer nok aldrig til at forstå dem, der kan sidde med flere $100 i overskud, og blive ved med at spille, indetil de har tabt det hele. Men sådan er det jo.

Kl 1 sharp lukker alle steder, og man bliver smid ut præcis kl 1. Så er det at få fat i en taxa og håbe på man kommer først blandt de 20 andre der også står udenfor og venter på en. I dette tilfælde endte vi med at ringe efter en af drengenes kollegaer, der kom og hentede os. Efter et smut i drive in på tacobell kom vi tilbage på hotellet, hvor vi var godt smadret.

Ankomst til USA

Tirsdag d. 12 oktober vendte jeg næsen mod staterne. Jeg rejse fra Billund Lufthavn mod Amsterdam kl 1135, da jeg landede i Amsterdam fandt jeg ud af at jeg faktisk skulle være til boarding 10 min efter jeg havde landet, den gate jeg skulle flyve fra lå heldigvis i blokken ved siden af den jeg ankom i, derfor tog det ikke så forfærdelig lang tid at komme derud. Da jeg kom ud til gaten blev jeg hurtig klar over, hvorfor man skulle være der så lang tid før – foran mig i køen stod der nok 100 mennesker og bag mig kom der også hurtigt flere til. Inden vi blev sendt gennem securitytjek blev man hver især kaldt hen til er personlig samtale hvor jeg blev forhørt om jeg havde visum, hvem der havde pakket min kuffert, hvordan jeg var kommet til lufthavnen etc. efter det skulle jeg igennem et securitytjek hvor jeg skulle have min håndbagage scannet, og hvor jeg skulle i en fullbodyscanner – en scanner hvor man stiller sig ind med spredte ben og armene i vejret. Efter dette kom jeg ud til det her kæmpe fly, jeg fandt hurtigt min plads da jeg skulle sidde på næstforreste række før buisnessclass. Det var en god plads jeg havde der, da der ikke var noget rend frem og tilbage til toiletterne, da de lå bag mig. Jeg kom til at sidde ved siden af en ældre dame, hun var faktisk fra Danmark, men flyttede til Canada som 18årede sammen med sine forældre. Hun kan ikke snakke dansk, men vi fik os en god lang snak (sådan ca. de 7 timer det tog at flyve fra Amsterdam til Minneapolis).

Landede i Minneapolis en time før planlagt, og jeg fandt ud af at der gik et fly mod Bismarck kl. 1730 så skyndte mig ned til gaten for at høre om de kunne ombooke mig, det kunne de, så jeg fløj mod Bismarck en halv time efter jeg var landet i Minneapolis. De kunne dog ikke nå at ombooke min bagage, så den måtte vi ud i lufthavnen og hente kl. 23 hvor jeg oprindelig skulle være landet.

Jeg blev mødt i lufthavnen af en glad Kim, blev fulgt ud til bilen, som der åbenbart ikke kan blive stor nok herovre – at træde op i den er som at kravle op i en lastbil. Vi kørte tilbage til hotellet med min håndbagage, hvorefter vi tog ned på stadium, hvor jeg blev taget godt imod af nogle af Kims kollegaer. Vi fik et par øl og jeg lærte at spille blackjack. Da klokken var 23 tog vi ud i lufthavnen for at hente min bagage. Derefter var det tilbage til stadium, hvor vi hentede Kasper (Kims danske kollega han er herovre med) og så tog vi hjem på hotellet. Det var et langt døgn for mig, var vågen i godt 30 timer da det ikke lykkedes mig at sove på flyet.

Det var en god, lang, interessant og trættende dag for mig, men jeg kom igennem den og var stolt over jeg havde klaret det så godt i lufthavnen – jeg fik også at vide af den ældre dame jeg sad sammen med i flyet at jeg var en ’sej kvinde, at jeg rejste så langt helt alene’ J