Roadtrip til Mount Rushmore

Mount Rushmore, Bear Garden, Crazy Horse

Her kan i se vejen,
hvordan den fortsætter
i en uendelighed, du kunne
se lige så langt bagud.

Vi var i weekenden så heldige at Kim og Kasper fik lov at få fri fredag, lørdag og søndag. Derfor valgte vi at vi – nu vi var så ’tæt’ på, ville tage en tur til Mount Rushmore for at se de indhuggede ansigter.

Turen startede fredag formiddag hvor vi vendte snuden mod South Dakota, vi havde en tur foran os på 361 miles, hvilket er 580 km. Ruten gik meget ligeud ! Det var ligesom man ser det i film, hvor man bare kører og kører uden at man rigtig kommer nogen vegne, man kan se ufattelig langt hvor vejen bare fortsætter og fortsætter, og så kører man i ingenting. Når man så til højre var det bare fladt og man kunne se ufattelig langt, så man til venstre var det også bare fladt med et par enkelte buler hist og her og det også så langt man kunne se. Så man ligeud var det fladt med vej så langt øjet rækker, og det samme hvis man så bagud. Det var en lidt vild oplevelse da der ikke er noget i Danmark der kan sammenlignes med det. Dog var det stadig en rigtig flot tur, man så ingen mennesker, og i ny og næ mødte man en bil, det var bare marker hvor der var køer. Der var mange roadkills, og du var ikke i tvivl når det var et stinkdyr, der var kørt over. Selvom det er flere uger siden den er kørt over, så lugter det langt væk. Så hver gang det begyndte at lugte dårligt udbrød Kim og Kasper bare i kor ’skunk’, og 

Black Hills - som I kan se, er bakkerne
helt sorte af træer.

inden for få sekunder kunne man så se de havde ret ved at der lå et dødt stinkdyr på vejen. 

Efter vi havde kørt en 3-400 km kom vi til et område, der hedder Black Hills. Fra fladt til bakket blev det, og det fra det ene øjeblik efter det andet, alle bakkerne var dækket af grantræer hvilket gjorde bakkerne helt sorte, derfor blev de kaldt Black Hills. Det var et flot syn, men også et dejligt tidspunkt i og med vi snar var fremme ved Mount Rushmore. Fra vi drejede mod Rabid City ved Black Hills skete der noget med naturen, og vejene. Det blev flersporet, der kom terræn hvor det blev lidt bakket og stille og rolig kørte vi mod byen Rabid City der ligger nær Mount Rushmore. Her valgte vi at vi skulle overnatte og kørte ind på Holiday In hvor vi fik et par værelser. Da værelserne var booket vendte vi næsen videre mod Mount Rushmore. 

Bear Garden

En meget grim ged!

På vejen kom vi forbi en park der hedder Bear Garden – Her kørte vi ind. Det var ligesom en zoo, hvor de havde de dyr som lever frit i South Dakota. De havde bjørne, bisonner, ulve, bjerggeder etc. Det var interessant at være derinde, da der er stor forskel på hvordan dyrene ser ud i forhold til Danmark, de var meget større og gederne – jeg lyver ikke når jeg siger at de er dobbelt så store som dem i Danmark, og så var de bare vildt grimme. Da vi havde været turen rundt i parken – det tog ca. en time kørte vi videre mod Mount Rushmore. 

Mount Rushmore

Vi skulle op i nogle bjerge og ned i nogle dale for at komme frem til Mount Rushmore, på vejen dertil kørte vi gennem en by, der hedder Keystone, det er en by bygget på de gamle westernmaner, og det ligner det man ser på film. Da vi kom op til selve bjerget hvor udkigspunket er, fik vi taget nogle rigtig gode billeder, nærstuderet ansigterne i nogle stjernekiggertlignende kiggerter der kunne zoome helt tæt på dem. Det var flot og vildt synes jeg, at der er nogen der fik den skøre ide at lave nogle ansigter i klipper. Men det lykkedes dem ret godt. Vi kom uden for turistsæsonen, hvilket vi var meget glade for. Det var til at komme til og også hyggeligt at være der. 

Crazy Horse

På vejen tilbage fra Mount Rushmore valgte vi at køre ud til noget 

der hedder Crazy Horse. Crazy Horse Memorial Det er ligesom Mount Rushmore, hvor de er ved at hukke en mand og en hest ud i en klippe, indtil videre har de brugt 50 år på at lave ansigtet og regner med at være færdige med resten i løbet af 5-10 år. Crazy Horse er en indianer, og hvis man tager derop kan man høre om hans historie, samt på et museum der ligger der, se og læse om indianerne og deres udvikling, samt se hvordan de har båret sig ad med at lave ansigtet. Det specielle ved dette projekt er, at de ikke vil tage imod nogen form for statslig støtte, det hele er betalt via donationer og lignende. Om aftenen kl. 19 var der et kæmpe lasershow hvor det var klippen der var baggrund, det var rigtig flot og utroligt med de effekter de havde. 

Crazy Horse - den er ikke færdig endnu
men indtil videre kan man se ansigtet
i profil, og den lige linje der går ud under
ansigtet er hans arm hvor under der
kommer til at være et hestehoved.

Vi kørte derfra ved 2030 tiden, hvor vi havde en rigtig sjovt tur hjem til Rapid City, vi grinede og lavede sjov, men det var nok også fordi vi var blevet lidt overtrætte i og med vi havde siddet i en bil i over 8 timer. Vi tog på McD og fik os lidt aftensmad hvorefter vi kørte i et kæmpe mall for at se hvad de havde af spændende sager. Der blev vi stoppet af en mand der handlede med produkter fra det døde hav, det fik vi så købt noget af og kom hjem på hotellet hvor vi fik brugt nogle af produkterne – det skønneste produkt er noget salt, der renser i dybden og gør ens hud utrolig blød. Det er noget der kan anbefales. Men der var det også ved at være tid til at komme under dynen da vi var blevet rigtig godt trætte. 

Uden for hotellet i Rapid City

Lørdag stod vi op kl. 9 hvorefter vi kørte tilbage i mallen for at se hvad de ellers havde af sager, det var begrænset så vi vendte snuden mod Bismarck. Her fik jeg lov at køre i og med Kim og Kasper havde købt noget ’lir’ det vil sige en lommelygte hver, der var følsom over for bevægelse, så det fik de lov at lege med mens jeg kørte hjem. På hjemturen havde vi kun et enkelt stop for at tanke, og ellers var det bare tilbage til Bismarck. Da vi kom tilbage til Bismarck havde vi ikke meget tid før vi blev hevet med på stadium, hvor vi skulle hygge os sammen med Kims kollegaer. Det var en god tur vi havde haft, men den var lang, meget lang.