torsdag den 16. februar 2012

I'm still here

Ja, det er efterhånden ved at være over et år siden jeg sidst har brugt blogger, derfor burde jeg nok lige give en update på, hvad der er sket siden sidst.

Jeg rejste hjem fra Raglan, New Zealand den 27. januar 2011 fordi jeg var så heldig at have fået elevplads som advokatsekretær ved ADVODAN Vejen A/S i Grindsted.
Jeg har altid gerne ville være advokat men havde ikke mod på at tage på universitet da jeg var færdig på gymnasiet, derfor synes jeg det var en god idé at starte som sekretær og se om det var det jeg ville.

Det var hårdt at forlade New Zealand og Kim. Jeg havde næsten lige holdt min 21 års fødselsdag, hvor Kims fætter Mikki og hans kæreste Line kom på besøg. Vi hyggede os og fejrede dagen inde i Hamilton sammen med Kims kollegaer.

Jeg startede den 31. januar 2011 på Grindsted Erhvervsskole for et 12 ugers forløb hvor jeg skulle tage en HGS - man kan ikke få godkendt en elevuddannelse med en STX (hvilket jeg synes er åndssvagt) så jeg måtte lige af sted på skole.
De 12 uger gik meget hurtigt og jeg klarede eksamen godt med et 12 tal :D

Jeg startede derefter rigtigt som elev i maj 2011. Mine specialer skal være huslejeinkasso, tvangsauktioner og selskabsret.

I uge 28 havde far og mor inviteret os til Egypten for at fejre fars 50 års fødselsdag. Det var en rigtig god ferie og vi fik mange gode oplevelser med hjem derfra.

Derefter var det tilbage på kontoret indtil Kim og jeg i august tog af sted en uge til Kreta. Vi havde lejet en bil og kørte lidt rundt på øen. Da det vi havde planlagt at se ikke var til at komme til med bil besluttede vi os for at tage det dykkercertifikat vi så længe havde ventet på. Så det brugte vi 4 dage på. Vi tog det sammen med en anden dansker og vores instruktør var svensker og hed Ola. Det var nogle gode dage og det var spændende endelig selv at kunne tage af sted ud på det åbne hav.

Efteråret gik hurtigt og jeg nåede egentlig aldrig at komme i rigtig julestemning da jeg skulle på mit første skoleophold fra den 5. til den 16. december. Det synes jeg ikke var det bedste tidspunkt af hensyn til julegaverne men det var et rigtig godt ophold og jeg er i klasse med en masse søde piger.

Juleaften holdt jeg med Kims mor, stedfar og søster med familie, det var en hyggelig aften og vi fik nogle gode gaver vi bestemt kunne bruge.
Juledagene stod på en ordentlig omgang julefrokoster, og jeg tror vi fik spist for flere dage.

Nytårsaften var jeg så heldig at kunne tilbringe sammen med Kim, der ellers skulle have været i Tyrkiet og arbejde. Vi skulle til Gauerslund og holde nytår sammen med et par venner som vi har holdt nytår med i den tid jeg har kendt Kim. Det var super hyggeligt og vi fik rigtig god mad.

Januar bestod af en skiferie for Kim og arbejde og skoleophold for mig. Min fødselsdag blev fejret sammen med familie og senere sammen med en lille flok af mine rigtig gode veninder.

Så er vi ved at være fremme ved nu, og der skal nok komme en update af og til .. :P