søndag den 28. november 2010

USA - NZ


Værelset da vi var ved at pakke. Det var et værre rod.

Jeg fik for et par uger siden, et tilbud af Kim om at komme med ham til New Zealand, hvor han skal arbejde det næste halve år. Et sådant tilbud kunne jeg ikke sige nej til, så planlægningen begyndte – jeg skulle have snakket med Bredehus, aflyst nogle aftaler og talt med familien om det. Der var heldigvis ingenting der satte sig imod det, så jeg kunne gladelig sige ja tak til turen. 

Vi vidste ikke, hvornår vi skulle af sted, da Kim først skulle have arbejdsvisum herned til. Det gik heldigvis rimelig stærkt mht. godkendelsen af disse papir.

Tirsdag d. 23 november kom Kim tidligt hjem fra arbejde, han virkede lettere stresset, hvilket jeg fandt ud af der var en god grund til. Vi skulle nemlig have bestilt en billet så vi kunne rejse næste dag – altså onsdag morgen.

Vi skulle til Washington D.C for at hente Kims pas – det skulle hentes inden kl. 14 da ambassaden ellers var lukket i helligdagene – i USA har de jo thanksgiving, og ved thanksgiving er alt bare lukket ned, så hvis ikke vi kunne få en billet onsdag til at komme ind og hente passet , jamen så skulle vi vente endnu en ugen inden vi kunne komme af sted mod New Zealand. Vi fandt heldigvis nogle billetter til onsdag morgen kl. 5 med ankomst i Baltimore kl. 10:39.


Så vi fik jo vældig travlt, 8 uger skulle pakkes ned i kufferter, og eftersom det var – 20 grader i Bismarck og det er sommer i New Zealand – ja, så er det jo ikke det samme tøj vi har brug for. Så kufferterne skulle pakkes, og vi skulle pakke et par kasser med tøj og sko der skulle sendes hjem til Danmark. Det var en dyr omgang at få sendt tøj og sko hjem til Danmark – men det var nok billigere på den måde, end at skulle slæbe det med helt til New Zealand plus at betale overvægt.            


Da vi havde været på postkontoret og sende pakkerne af sted, tog vi tilbage til hotellet, hvor et par af Kims kollegaer ventede på os. Vi skulle lige have en afskeds øl og en god snak – det fik vi os også og klokken blev mange og vi vendte tilbage til rodet og pakkeriet på værelset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar